Betalingerne til kunstnerne for brug af deres værker digitalt er mikroskopiske små. Det gælder ikke mindst musikken, hvor et stort navn som Lady Gaga for 1 million downloads i Sverige af hittet Poker Face sidste år bare fik udbetalt 2300 svenske kroner. Musikkens nedtur får forfatteren Leif Davidsen til at sige nej tak til at hans bøger udkommer som e-bøger. En modig og konsekvent beslutning, som jeg tror han ikke kommer til stå alene med. Siger man nemlig ja, kan det hurtigt danne præcedens for ens betalinger mange år fremover. Og det bliver alene mikrobetalinger. Noget som selv en storsælgende international mainstreamkunstner ikke kan bruge til ret meget.
Kravet om digitalisering af kunstnernes værker kommer ikke mindst fra bibliotekerne, som i sagen natur ønsker at bruge ny teknologi til at kvit og frit at lægge alt ud – og nu altså også e-bøger - til gratis brug af lånerne. Skal det ske må kunstnerne i det mindste kræve, at den gældende analog biblioteksbetaling til forfattere suppleres med en lignende ordning for digitalt brug. Og det vel at mærke en betaling, der dækker alt digitalt udlån. På biblioteker er der jo ikke bare en masse bøger på hylder. Der er allerede et stærkt stigende digitalt udlån af musik. Men hvor forfatterne i dag får en nødvendig betaling for at bibliotekerne kan udlåne deres fysiske værker gratis ud, så får ophavsfolkene bag alle disse mange nye digitale udlån ingen eller kun en meget begrænset kompensation. En mikrobetaling.
Og en ny biblioteksbetaling for digitale værker burde ikke alene kompensere for det enorme udlån på vores biblioteker, men bør også dække den omfattende brug, der finder sted af både beskyttede og ubeskyttede åndelige "produkter" på internettet. Her demonstrerer den aktuelle debat om piratkopiering, at alle vil have det hele, men det må bare ikke koste noget. I dag findes næsten alt på nettet. Det er nærmest et folkekrav, at det skal være gratis og frit tilgængeligt. Spørgsmålet er bare: Hvad skal ophavsfolket, kunstnerne leve af? Hvem har råd til at skabe nye værker til befolkningens glæde og fornøjelse?
Musikbranchen er økonomisk i frit fald. Meget snart vil det sammen ske for film- og bogbranchen. Hvad gør et lille sprogområde, hvor nye kunstværker er nødvendige for fællesskabet, identiteten og ikke mindst alle dem, der lever af kunstnernes arbejde? Løsningen kunne være at supplere den analoge biblioteksafgift med en tilsvarende ordning for hele det enorme digitale bibliotek, som internettet i virkeligheden også er. Her findes snart alt tilgængeligt - lovligt som ulovligt.
Engang var kopiering af musik og film et alvorligt problem for musik- og filmskaberne. Dengang fik Danmark verdens bedste blankbåndsordning, der kompenserede alle rettighedshavere. Ordningen er tiden nu løbet fra. Ingen gider længere lave fysiske kopier af musik og film. Et par klik med musen på f.eks. netmusik, myspace eller youtube osv. og vi har originalen. Derfor skal blankbåndsordningen revideres. Det bør ske ved at afskaffe de gældende og upopulære afgifter på blanke medier såsom CD-skiver, USB-memori osv.
Kunstnerne burde i stedet kompenseres over finansloven, så hele samfundet - som med bibliotekspengene til forfatterne - bidrager for det enorme digitale ”udlån”, som i dag til glæde og fornøjelse finder sted, og som vores analoge biblioteksafgift slet kompenserer for.
Jeg ved ikke om et sådant forslag kan imødekomme nogle af Leif Davidsens betænkeligheder ved digitalisering af hans bøger. Fremover bør det selvfølgelig være op til den enkeltes ophavsretlige eneret om han/hun vil lægge sine værker ud og få del i de digitale bibliotekspenge.
Men under alle omstændigheder bør der snart ske noget – ellers må danske kunstnere finde noget andet at leve af. Og det bliver ikke et professionelt arbejde med at skrive bøger og lave musik.
Kravet om digitalisering af kunstnernes værker kommer ikke mindst fra bibliotekerne, som i sagen natur ønsker at bruge ny teknologi til at kvit og frit at lægge alt ud – og nu altså også e-bøger - til gratis brug af lånerne. Skal det ske må kunstnerne i det mindste kræve, at den gældende analog biblioteksbetaling til forfattere suppleres med en lignende ordning for digitalt brug. Og det vel at mærke en betaling, der dækker alt digitalt udlån. På biblioteker er der jo ikke bare en masse bøger på hylder. Der er allerede et stærkt stigende digitalt udlån af musik. Men hvor forfatterne i dag får en nødvendig betaling for at bibliotekerne kan udlåne deres fysiske værker gratis ud, så får ophavsfolkene bag alle disse mange nye digitale udlån ingen eller kun en meget begrænset kompensation. En mikrobetaling.
Og en ny biblioteksbetaling for digitale værker burde ikke alene kompensere for det enorme udlån på vores biblioteker, men bør også dække den omfattende brug, der finder sted af både beskyttede og ubeskyttede åndelige "produkter" på internettet. Her demonstrerer den aktuelle debat om piratkopiering, at alle vil have det hele, men det må bare ikke koste noget. I dag findes næsten alt på nettet. Det er nærmest et folkekrav, at det skal være gratis og frit tilgængeligt. Spørgsmålet er bare: Hvad skal ophavsfolket, kunstnerne leve af? Hvem har råd til at skabe nye værker til befolkningens glæde og fornøjelse?
Musikbranchen er økonomisk i frit fald. Meget snart vil det sammen ske for film- og bogbranchen. Hvad gør et lille sprogområde, hvor nye kunstværker er nødvendige for fællesskabet, identiteten og ikke mindst alle dem, der lever af kunstnernes arbejde? Løsningen kunne være at supplere den analoge biblioteksafgift med en tilsvarende ordning for hele det enorme digitale bibliotek, som internettet i virkeligheden også er. Her findes snart alt tilgængeligt - lovligt som ulovligt.
Engang var kopiering af musik og film et alvorligt problem for musik- og filmskaberne. Dengang fik Danmark verdens bedste blankbåndsordning, der kompenserede alle rettighedshavere. Ordningen er tiden nu løbet fra. Ingen gider længere lave fysiske kopier af musik og film. Et par klik med musen på f.eks. netmusik, myspace eller youtube osv. og vi har originalen. Derfor skal blankbåndsordningen revideres. Det bør ske ved at afskaffe de gældende og upopulære afgifter på blanke medier såsom CD-skiver, USB-memori osv.
Kunstnerne burde i stedet kompenseres over finansloven, så hele samfundet - som med bibliotekspengene til forfatterne - bidrager for det enorme digitale ”udlån”, som i dag til glæde og fornøjelse finder sted, og som vores analoge biblioteksafgift slet kompenserer for.
Jeg ved ikke om et sådant forslag kan imødekomme nogle af Leif Davidsens betænkeligheder ved digitalisering af hans bøger. Fremover bør det selvfølgelig være op til den enkeltes ophavsretlige eneret om han/hun vil lægge sine værker ud og få del i de digitale bibliotekspenge.
Men under alle omstændigheder bør der snart ske noget – ellers må danske kunstnere finde noget andet at leve af. Og det bliver ikke et professionelt arbejde med at skrive bøger og lave musik.