|
FareafværgelseKør mig lige til stationen
med politi og militær puds hjemmeværnet på mig jeg er farlig for enhver fang mig midt om natten og gør det præventivt man kan finde på så meget når man tænker progressivt Luk grænsebommen ned for min gale fantasi bur mig ind i cellen stop mit drømmeri jeg er en lille græsrod en værre drillepind jeg er en farlig fyr for jeg går ind for sol og vind Når alle klokker kimer og Noah tager vaders på så er det fareafværgelse at få mig ind bag lås og slå når klimaet er en fuser og kloden går i spind så fang os gale lømler der går ind for sol og vind Jeg er en en rigtig lømmel pak mig væk i hast jeg kan finde på så meget så sæt mig hellere fast lad os få lidt fred væk med alt det demopjat lad de sorte støvler stampe i den stille kolde nat Det er bedre med lidt orden det kan jeg godt forstå med værdighed og ro skal kloden helst forgå jeg er en rigtig lømmel går ind for sol og vind når havet sletter alle spor så fang mig, pak mig ind Når klodens klokker kimer så er kirken stille her for morgendagens klima rager den en fjer vor Gud han smiler mildt til vor lille rare plet var vi blot muslimfri så var her virkeligt fedt Arne Würgler Sang om at samle kræfter
Ræk mig dine hænder
Lad mig se om de er ru Jeg vil kysse din nakke Gøre ungen jaloux Nu tager vi fri Skønt klokken er to Lad os elske på sengen Lad gardinerne glo Lad os ligger og grine Og gi os lidt tid Til at samle kræfter til den kommende strid Vi er børn at de svage Men med flertallets ret Længe har vi lystret Og skjult at vi har grædt Din krop er mørk og varm Og min er meget hvid I dit ansigt er der rynker Af sorg, stres og slid Vi har lige talt om det nye år depression og ledighed er de gaver som vi får |
Danmark mit vejrbidte barnLige vendt hjem
Fra sommerens sol Med lidt smerte indeni For jeg kunne li Sommeren med dig I Danmark I Danmark Og vi kørte gennem landet For det ligger der endnu Ikke glemt af solen Ikke glemt af regn Parat til smil Parat til smil Som dig jeg tog med Mismodets morgen Det var ikke den vi fandt Du dansede i solen Du badede i regn Danmark du ligner Danmark du ligner Mit vejrbidte barn Det var her jeg fandt At kærlighed er kamp At trusler imod dit liv Er trusler imod mig Tunge skyer Tunge over Danmark På vejen ligefrem Vendte jeg mig om Og så dig komme gennem markens græs Så stod jeg af For ræset er slut Hører du Danmark Hører du Danmark Og i det varme gule telt Fik jeg morgenkys Og vi spiste dine bær Som skoven rakte frem Død over grå mænd Der er morgensol på dine marker Danmark Vejen ligefrem fører aldrig hjem Hver gang jeg vender mig Står du der og ler Du gir gaver jeg står i gæld rige Danmark Hvor længe skal vi venteNu har dødbiderne sat sig på magten igen
Kedelighedens jakkesæt får sig en bid Pendulet svinger til gavn for de få Til ugunst for de fleste der kan kravle og gå Nu er vi en visionsløs og trist koloni Allieret med kræfter kun få kan li Småborgerlig angst ormer sig ind I sjælens allerinderste sårbare spind Hvor længe skal vi vente Lad der køre som det kør Hvor længe skal vi vente Med at vise at vi tør Nu sejler skuden med rebede sejl Trods liflig luftning ved agterspejl Bordet fanger når først der er valgt Dumheden lægger en dæmper på alt Nu pejles der ikke mod fremmede tegn Man hilser kun på folk fra den hjemlige egn Roret drejet trods manglende vid Så kølvandet bugter sig hin og did Hvor længe skal vi vente Og se hvad der sker Hvor længe skal vi vente Vi vil andet og mer Nu skydes der blindt efter hurtige mål Syndebukke brændes på de retfærdiges bål Sand er løgn og løgnen er lun Homo økonomikus i velfærdens dun Nu putter man hele den brogede flok I vinderes og tabers gabestok Levende børn under himlens hvælv Skylder vi da frihed til at være sig selv Hvor længe skal vi vente Og bar la stå til Hvor længe skal vi vente Når vi ved hvad vi vil Nu skjuler man alt af virkelig værdi Hvordan vi får skabt den verden vi kan li Hvordan vi skal dele de goder vi har Til det har dødbiderne da intet svar Nu jages spøgelser med fynd og klem I frihedens navn kommer lansen frem Tidsånden maler af helved til Nye kulisser til fortidens spil Hvor længe skal vi vente Og lade dagene gå Hvor længe skal vi vente Vi vil mere end vi må Nu er selvfølelse bare at ku´ li´ sig selv Det fælles er ikke en succesfuld model Vi laver en bølge og klapper i takt Når vi ønsker at mærke en fælles kontakt Vi taler allermest om symptomer og mad Politik gir migræne og hovedet på et fad Nogen må gøre noget og de unge er bedst Men de flakker af sted på de historieløses hest Hvor længe skal vi vente Og bare vær om bord Hvor længe skal vi vente På landgang hvor vi bor |