Arne Wurgler - Musiker - Komponist - Foredragsholder
  • Home
  • Om Arne
    • Biografi
    • Diskografi
    • Sangtekster
  • På Scenen
    • Live
    • Foredrag
  • Galleri
  • Kontakt & CD Salg
  • Presse
    • Pressemeddelelser & Pressebilleder
    • Anmeldelser
  • Politisk Blog

  1. Sangtekster til album HUSET BRÆNDER


  2. HUSET BRÆNDER.
Am
Der er ild i vores hus
E
det brænder overalt
G
Et himmelsk flammebål
D
regner syresalt
dm
Hvor skal vi løbe hen
em G
Hvor kan du kravle op
C
Så ilden ikke fanger
E
Din nøgne krop



Am
Askesneen daler ned
E
Dækker jorden til
G
Ingen står som vinder
D
I dette taberspil
Dm
Det er for sendt at bede
Em G
Der er ingen hjælp at få
C
Det er omsonst at håbe
E
At vil gå



am
Huset brænder ned
C
Blir en askesæk
am
Fuld af alt det liv
G
Der snart er væk
am
Det for sent at græde
em
Over alt det vi ku li
F
Der er ingen trøst at hente
E
Når alt er forbi




Am
Der er ild i vores hus
E
Er sprøjterne på vej
G
Børnene står og venter
D
har stoppet deres leg
Dm
Der er ild i vores hus
Em G
Det brænder hurtigt ned
C
rosen står og rødmer
E
I sit bed



Am
Huset brænder ned
C
Blir en askesæk
Am
Fuld af alt det liv
G
Der snart er væk
Am
Det for sent at græde
Em
Over alt der vi ku li
F
Der er ingen trøst
E
Når alt er forbi (Rep)




Huset brænder




Samtale med vinden
am C
Før daggry talte vinden
em G
Jeg kan ikke længere sove
am. C
fortvivlet og ulykkelig
em G
Blæser jeg i nåleskove
dm am
Rusker op i havets vande
dm. am
Banker på de glatte tage
F. G
Fløjter ind i krog og hjørne
E am F am am
Hør min hilsen i din have


Ja Jeg hører dig derude
Hvad end du ville mene
Jeg lytter til din stemme
Du er ikke helt alene
Jeg er som dig urolig kære
Jeg ånder ind og ud herinde
Men tankerne når ingen vegne
Mit hjerte er som dine vinde


Gid vi blæser bort
Og sammen ligger stille
Finder kærtegn som engang
Da bare alting i os ville
Gid vi kunne storme vildt
Og hjertefreden kunne vindes
AEr livet flyttet væk fra landet
Et sted der ikke længere findes?


Sådan taler jeg med vinden
Mens morgenlyset tænder
godt vi har hinanden
Vi nattens vågne venner
Gid vi kunne blæse bort
Ligge sammen tæt og stille
finde kærtegn som engang
Da alting I os bare ville





Hvornår får vi regn


Da tørken kom var vi forundrede
Hvorfor ikke regn som sidste sommer
Da tørken kom bliv vi først lidt glade
For vi lever hvor bygerne går og kommer


Men efter en uge og atter en uge
Hvor kornet stod kort bøjet solsveden brun
Og vi slæbte vandkander fra køkken og ud
Mens vinduerne glanede i luften så lun


Ja, da blev vi da forundret og glæden forsvandt
Som duggen for solen og som bestjålet turist
Stod vi flove i en gade skyggende grim
Med en voksende viden om alt ender trist


Da tørken kom var den uvarslet hed
Men Igen kender dagen før solen går ned
En sandhed som dog ingen længere kan tro
For varsler og viden gir os søvnløs besked


Da tørken kom tog vi til stranden en tur
Og svømmede som vi svømmede en sommer engang
fra barndommens gade med korkbæltet på
duftede lyngens og lærkernes sang


Da tørken kom gik vi stille hjem
Lukkede fjernsynets ligeglade lys
Lagde os og så på lofternes stop
Hvornår får vi regn så verden fornys?





Limet til min krop


Jeg sejler ind mod havnen
Vinden følger med
Hvor er det røde lys
Sku være her et sted
Lanterne i mørket
Gemmer sig bag regn
Hvor skal jeg pejle hen
Hvor er der klare tegn


Nu stormer jeg mod land
Hvor er den sikre havn
Jeg ånder ud i kulden
Dit håbefulde navn
Blæsten tar om roret
Alting følger med
Hvor er det blanke håndtag
Sku være her et sted


Mod kystens hårde sten
Hvor bølger banker ind
Presses vi i mørket
Af nattens hårde vind
Så lys dog små lanterner
Vis den sikre vej
Red os hjem i natten
Til den kendte kaj


Vinden er som tiden
Hvor fører den os hen
Som en dartpil rammer kulden
kinderne igen
Hjælpeløs i bølger
Kæmper jeg mig op
Alt i dette nu
Er limet til min krop


Åh åh åh


Dm hdim gdim Dm gm dm e A




Hører du vinden

Hører du vinden i træer på tag
Den blæser fra vest og stormer fra nord
vækker så tidligt min søvnlette drøm
bringer et budskab til os hvor vi bor


Hører du regnen tromme sin sang
Piske i græsset, et stormende svar
en opsparet vrede banker nu på
En hilsen - så nøgen og bar


Hører du stemmen og de stammende ord
Først som en hvisken og snart som et brøl
Det haster med alt hvad vi ved og forstår
Stormen er svaret på det sneglende nøl


Hører du alderens farende kald
Den snigende forandrings koldnøgne bud
Drømmens længsler lister sig væk
Når morgenlyset rammer din nathvide hud


Hører du at sommeren nu er forbi
At vinteren venter med bidende vind
Mørke og regnvåde frysende kryb
Sidder på spring i nyvævet spind





Træerne falder
Træerne falder
Med reder og æg
Nåle og løv
I et mylder af dyr
Og skovfolk
Og urmødre
Og ånder i støv


Træerne falder
Træerne falder
Ud af stilhed
regnvejr og vind
Gennemskårede
Af save og hug
Harpiksblødende
Opskårne skin


Træerne falder
Træerne falder
Nedad bjergenes
Skråninger og fald
Med flygtende fugle
Uden forsvar
Uden magt
Uden mulighed for valg


Træerne falder
Træerne falder
De falder ned
Uden fester og fred
Uden rødder
Hjerter og stjerner
Til et afgrenet
Blivende sted


Træerne falder
Træerne falder
Til træløst slum
Til ligegyldigt brug
Hvor er forsvaret
For disse undere
Med gaverigt
livskraftigt sug




H c cis
H c cis
Em Am c D Em
D Em D Em
Em cis c h Em
Em cis c h Em






Vi er en nat


Vi er en nat der er skabt for to
en drømmestund en himmelsk ro
Vi er en fred så stille blid
den lune lomme fuld af tid


Vi er en dans i måneskin
et tårestrejf på en dunet kind


Vi er en bølge på et dybblåt hav
et rensdyrløb over arktisk lav
Vi er en stund før alt kan ske
på rejse i nattens togkup


Vi spørger ikke mere hvornår
Vi er verden der fandtes i går






Vi er et skrig i en junglenat
et afmålt spring af en tigerkat
strandingsgods i stormende blæst
en sky og vildfaren himmelhest


Vi er de ord vi aldrig får sagt
før tæppet falder for sidste akt


Vi er orkanens tonstunge vand
stormende bølger af uforstand
Vi er smeltede perma, skovenes ild
en verden der atter igen blir vild


Vi er blomster ingen længere vil så
Vi er planter med hoveder på skrå

Vi er mørketal målt i en krop
Hvor er trøsten når ordne slipper op
Vi er katastrofens kravlende kryb
fanget i vækstens jungledyb


Vi på vej mod den yderste dag
Huset ramler uden vægge og tag


Arne Würgler
Juli 2020




Vi har altid længsel
vild natur
Vi har smukke drømme
Vælt en mur


Planeten passer på os
Bare vi vil
Det begynder med hinanden
derfor er vi til


Det regner og stormer ka ikke la vær
Det blir mere og mere vanvittigt vejr
Polerne smelter og havene stiger
hør dog efter
Hvad børnene siger


Lad os danse
natten lang
naturen er din ven
dans solen op igen


Det regner og stormer ka ikke la vær
Det blir mere og mere vanvittigt vejr
Polerne smelter og havene stiger
Så hør dog efter Hvad børnene siger


Hvor er Vibemor
Hvor fløj du hen
Lille himmelLærke
Kom hjem igen


Hvor er Nattergal
syng i nat
frække Gøgekukker
tag nu fat


Det regner og stormer ka ikke la vær
Det blir mere og mere vanvittigt vejr
Polerne smelter og havene stir
Så hør dog efter hvad børnene sir


Se lyset der spejler de drømme vi vil
I os skal naturen atter bli til
Kom lad os danse en springflod af råb:
Verden er væltet nu er der håb






almindelig-blaafugl-han-og-hun-i-parring-overside_foto-michael-stoltze.jpg




Lille vibemor
hvor er du
Agerbuttehøne
Mangler nu -
Søde lærkefar
syng min ven
Lad naturen bli
natur igen


Sommerperlemor
Savner dig
Sorte brune blåfugl
Fløj sin vej -
Humlebamsedreng
Brummebror
Summer ikke mer
På Danmarks jord


Solo


Brune hasselmus
Kom nu hjem
Lille Kirkeugle
Hvor er dit gem -
Varme mørke Skovmår
Alle væk
Forsvundet Ind i himlens
Sorte Sæk


Hoppebirkemus
Hvor blev du af
Bløde Sorte egern
Sig goddag -
Øreflagermus
Forsvandt i går
Ser vi dig igen
Hvornår


G G
C G C D C G



Helt stille


Helt stille
Der rør sig ikke en vind
Helt stille
Lister lyset sig frem
Helt stille
hænger dråber på strå
Helt stille
går tiden i stå


Ingen skridt
på gangenes grus
Ingen lyd
I skyggernes hus
Ingen mening
Og vilje og ord
Kun stilhed
Hvor vi bor


Et hjerte
I dit bløde bryst
En ånde
af varme og trøst
En puls
Der igen og igen
Varmer
Sin ven


Et nærvær
Før alt går igang
En stund
Der sjælden blir lang
En hvisken
Så lille og svag
Så stille
Som hjerteslag






Hvad kan vi gøre


Hvad kan vi gøre
Råber børnene
træerne brænder
Vores ilt forsvinder
Hvad kan vi gøre


Hvad kan vi gøre
Hvisker gamle folk
isen smelter
Verden vælter
Hvad kan vi gøre


Hvad kan vi gøre
Tænker mor og far
Tiden rinder ud
For vores børneskud
Hvad kan vi gøre


Hvad kan vi gøre
Frygter vi i mørke
Dyrerne forsvinder
blir bare minder
Hvad kan vi gøre


Hvad kan vi gøre
Håbe på kan ske
Oprør mod de få
Der ikke vil forstå
Hvad kan vi gøre





Du sidste sommerrose


Du er den sidste sommerrose
alene i den kolde vind
Nu falmer alle dine venner
tilbage rødmer kun din kind


Jeg vil sprede dine grønne blade
over sengen hvor vi lå engang
Hvor nætters hede hjerteslag
pulsede let til blodets sang


Et forårsbarn et blomsterskud
en morgendrøm var du i går
I haven foldede du dig ud
som kærtegn på pudevår


Så lattermild og solskinsgul
som bølger ind mod strandens skød
Så høreblid og klokkeklar
din krop var let og duneblød


Og der blev sommersol og der blev fest
og tankerne fløj hid og did
En have fuld af fugleflyv
En summelyd af sværmetid


En dag var varmeværket væk
og vinden blæste benekold
Tro og håb og kærlighed
blev til vissent enefold


Du er den sidste sommerrose
Din skygge strækker nu sig lang
Mon nogen ser, mon nogen ved
Du var et solskinsbarn engang





















































































































































































Det er ikke os, der lukker Danmark ned

(skrevet til OK18)
Venner det går fremad
vi skal spare mer
vore varme hænder
Ja der ikke brug for fler
Venner det går fremad
Vi får aldrig fred
:Som en spurv i regneark
Jages vi afsted:

Venner det går fremad
For direktør og boss
Krisen den er ovre
Men bare ikke for os
Venner det går fremad
Der er bonus til de rå
:Der effektivt kan sænke
Skatten for de få:

Og vi synger sangen om velfærd
synger den så højt vi kan
Sangen om hvert et menneskes ret
Til at være fattig i det rige land

Venner det går fremad
Men ikke samme vej
Flere og fler står af
Siger "nok er nok" og "nej"
Venner det går fremad
Vi gir når andre tar
:Til fællesskab og varme
Er vi altid klar:

Mens vi synger sangen om velfærd
Synger den så højt vi kan
Sangen om hvert et menneskes ret
til at være fattig i det rige land

Venner det går fremad
Vi ror i sammen båd
Men ber vi om respekt
Så er der aldrig råd
Venner det går fremad
Når alle ved besked
:Det er ikke dig og mig
Der lukker Danmark ned:

Mens vi synger sangen om velfærd
Synger den så højt vi kan
:Sangen om hvert et menneskes ret
til at være fattig i det rige land:

Arne Würgler april 2018


Røde Wilfred

Vi må ned med nakken
for at lære noget
hvis du tror du bliver
taget med på råd
så er der noget du ikke helt
har forstået
vi skal bare bruges til noget

Vi må gå og knokle
for en ussel løn
og så siger de ungdomstiden
er så skøn
mens de folder hænderne
og ber en bøn
lad dem få et ordentlig drøn

V i må ud og svømme
for at klare lejen
inde under tangen
griner bolighejen
tænderne er skarpe
og du bliver forlegen
vi gir hajen
en på kajen

Nu vi ikke længere
små forknytte nor
ikke mankefår
der bare står og glor
kom nu kammerater
syng med i kor
vi vil ikke nøjes med ord

Bagved guldfisk og lakajer
tjener bagmænd fedt på os
røde Wilfreds røde hilsner
viser folk hvorfor vi slås
Røde Wilfred røde Wilfred
han har mistet barnetroen
ikke flere naresutter
nu går Wilfred i aktion
(Jesper Jensen)


Det ligner

Saharas sol for sandet til at falme
I ørknen er det svært at se en palme
Når Folketingets stole står og griner
Så er det ikke helt det samme
Men det ligner

Nu vokser skidtet op i lange baner
Forureningen er værre end vi aner
Når Pia lufter hunden og den sviner
Så er det er ikke helt det samme
Men det ligner

Pinguin og struds kan sidde gå og ligge
Og baske lidt men flyve kan de ikke
Når Messerschmidten gennem luften hviner
Så er det ikke helt det samme
Men det ligner

På foto kan man ændre kontrafejer
Lave statsmand ud af hver en lurendrejer
Lars il Sung og de andre mandariner
Det et ikke helt det samme
Men det ligner

I buret sidder hundrede papegøjer
Og efteraber dem der skriger højre
Når Anders Samuelsen Saxo Bank piccoliner
Så er det ikke det helt det samme
Men det ligner

En lille vuf er sjælden særlig modig
men når det virk´lig gælder, kan den være koldblodig                                      
Når Krarup jager rundt med beduiner
Så er det er ikke helt det samme
Men det ligner

Søren Esbersen har så mange vilde tanker
Og tordner med krabask og tæppebanker
en amagerhylde med udtræk og gardiner
Det er ikke helt det samme
Men det ligner

I muddergrøften sad engang en kone
Og stræbte efter både magt og trone
Når Esbersen i liggestolen blondiner
Det ikke helt det samme
Men det ligner

Når en cowboy ser en indianerstamme
Så skyder han, men sjældent kan han ramme
når Hjortens angreb igennem luften hviner
Så er det ikke helt det samme
Men det ligner

En hund kan vælte rundt i et spil kegler
Det er noget som den inderst inde fejler
Når Brian  til ministerposten kliner
Så er det ikke helt det samme
Men det ligner

I undergrunden finder vi fossiler
Forsteninger af benede reptiler
Når Bertel Haarder adrenaliner
Så er der er ikke helt det sammen
Men vi griner

Når en gås bliver sur, så kan den virk`lig væse
Og gå rundt og vær´ en vraltende fadæse
Birthe Rønn og de andre Andersiner
Det er ikke helt det samme
Men de ligner

Onkel Tom han var rigtig hyg´lig fætter
En kokosnød, der endte som en kætter
Når Nasser jagter burka-abonniner
Så er det ikke helt det samme
Men det ligner

En lille hamster er dygtig til at mimre
Men på scenen vil den næppe kunne glimre
Når Simon Ammitbøll i TV  brillantiner
Så er det ikke helt det samme
Men det ligner

En mus gik helt alene ud om natten
For musen den sku´ ud og fange katten
I Brüssel, der får Danmark ørefigner
Det er ikke helt det samme
Men det ligner

En ”Europæisk fællesakt” er sør´me navnet
Jam´ det er da lige det som vi har savnet
Et bunkepul imellem hankaniner
Det er ikke helt det samme
Men det ligner

Finanskrisen virk´lig store bagmænd
Går altid fri for det er nemlig fagmænd
Peter Skrårup og Mærsk i deres limousiner
Det er ikke helt det samme
Men det ligner

Morale:
Vi sværmer for personen og skandalen
Men kampen gælder jo selve kapitalen
Vi håner kendte folk så alle griner
Det er ikke helt det samme
Men det ligner

Arne Würgler og Jesper Jensen

Fareafværgelse

Kør mig lige til stationen
med politi og militær
puds hjemmeværnet på mig
jeg er farlig for enhver
fang mig midt om natten
og gør det præventivt
man kan finde på så meget
når man tænker progressivt

Luk grænsebommen ned
for min gale fantasi
bur mig ind i cellen
stop mit drømmeri
jeg er en lille græsrod
en værre drillepind
jeg er en farlig fyr for jeg
går ind for sol og vind

Når alle klokker kimer
og Noah tager vaders på
så er det fareafværgelse
at få mig ind bag lås og slå
når klimaet er en fuser
og kloden går i spind
så fang os gale lømler
der går ind for sol og vind

Jeg er en en rigtig lømmel
pak mig væk i hast
jeg kan finde på så meget
så sæt mig hellere fast
lad os få lidt fred
væk med alt det demopjat
lad de sorte støvler stampe
i den stille kolde nat

Det er bedre med lidt orden
det kan jeg godt forstå
med værdighed og ro
skal kloden helst forgå
jeg er en rigtig lømmel
går ind for sol og vind
når havet sletter alle spor
så fang mig, pak mig ind

Når klodens klokker kimer
så er kirken stille her
for morgendagens klima
rager den en fjer
vor Gud han smiler mildt
til vor lille rare plet
var vi blot muslimfri
så var her virkeligt fedt

Arne Würgler

Sang om at samle kræfter

Ræk mig dine hænder
Lad mig se om de er ru
Jeg vil kysse din nakke
Gøre ungen jaloux

Nu tager vi fri
Skønt klokken er to
Lad os elske på sengen
Lad gardinerne glo

Lad os ligger og grine
Og gi os lidt tid
Til at samle kræfter
til den kommende strid

Vi er børn at de svage
Men med flertallets ret
Længe har vi lystret
Og skjult at vi har grædt

Din krop er mørk og varm
Og min er meget hvid
I dit ansigt er der rynker
Af sorg, stres og slid

Vi har lige talt
 om det nye år
depression og ledighed
er de gaver som vi får


Danmark mit vejrbidte barn

Lige vendt hjem
Fra sommerens sol
Med lidt smerte indeni
For jeg kunne li
Sommeren med dig
I Danmark
I Danmark

Og vi kørte gennem landet
For det ligger der endnu
Ikke glemt af solen
Ikke glemt af regn
Parat til smil
Parat til smil
Som dig jeg tog med


Mismodets morgen
Det var ikke den vi fandt
Du dansede i solen
Du badede i regn
Danmark du ligner
Danmark du ligner
Mit vejrbidte barn

Det var her jeg fandt
At kærlighed er kamp
At trusler imod dit liv
Er trusler imod mig
Tunge skyer
Tunge over Danmark

På vejen ligefrem
Vendte jeg mig om
Og så dig komme gennem markens græs
Så stod jeg af
For ræset er slut
Hører du Danmark
Hører du Danmark

Og i det varme gule telt
Fik jeg morgenkys
Og vi spiste dine bær
Som skoven rakte frem
Død over grå mænd
Der er morgensol på dine marker
Danmark

Vejen ligefrem fører aldrig hjem
Hver gang jeg vender mig
Står du der og ler
Du gir gaver
jeg står i gæld
rige Danmark

Hvor længe skal vi vente

Nu har dødbiderne sat sig på magten igen
Kedelighedens jakkesæt får sig en bid
Pendulet svinger til gavn for de få
Til ugunst for de fleste der kan kravle og gå

Nu er vi en visionsløs og trist koloni
Allieret med kræfter kun få kan li
Småborgerlig angst ormer sig ind
I sjælens allerinderste sårbare spind

Hvor længe skal vi vente
Lad der køre som det kør
Hvor længe skal vi vente
Med at vise at vi tør

Nu sejler skuden med rebede sejl
Trods liflig luftning ved agterspejl
Bordet fanger når først der er valgt
Dumheden lægger en dæmper på alt

Nu pejles der ikke mod fremmede tegn
Man hilser kun på folk fra den hjemlige egn
Roret drejet trods manglende vid
Så kølvandet bugter sig hin og did

Hvor længe skal vi vente
Og se hvad der sker
Hvor længe skal vi vente
Vi vil andet og mer

Nu skydes der blindt efter hurtige mål
Syndebukke brændes på de retfærdiges bål
Sand er løgn og løgnen er lun
Homo økonomikus i velfærdens dun

Nu putter man hele den brogede flok
I vinderes og tabers gabestok
Levende børn under himlens hvælv
Skylder vi da frihed til at være sig selv

Hvor længe skal vi vente
Og bar la stå til
Hvor længe skal vi vente
Når vi ved hvad vi vil

Nu skjuler man alt af virkelig værdi
Hvordan  vi får skabt den verden vi kan li
Hvordan vi skal dele de goder vi har
Til det har dødbiderne da intet svar

Nu jages spøgelser med fynd og klem
I frihedens navn kommer lansen frem
Tidsånden maler af helved til
Nye kulisser til fortidens spil

Hvor længe skal vi vente
Og lade dagene gå
Hvor længe skal vi vente
Vi vil mere end vi må

Nu er selvfølelse bare at ku´ li´ sig selv
Det fælles er ikke en succesfuld model
Vi laver en bølge og klapper i takt
Når vi ønsker at mærke en fælles kontakt

Vi taler allermest om symptomer og mad
Politik gir migræne og hovedet på et fad
Nogen må gøre noget og de unge er bedst
Men de flakker af sted på de historieløses hest

Hvor længe skal vi vente
Og bare vær om bord
Hvor længe skal vi vente
På landgang hvor vi bor

Proudly powered by Weebly